Endelig er der noget fantastisk på vej igen – Der er noget i luften – Foråret er kommet.
Og med foråret kommer gejsten og glæden, gennem lys og varme, der sætter skub i optimisme og nye projekter.
Foråret skaber liv og forelskelse -Oh Yes, ”Forelskelse” – En fantastisk tilstand, der heldigvis kan ramme os alle, hvis vi bare tør lade os ramme.
Kan du huske hvordan du pludselig opdagede, at der sneg sig små tanker ind og blandede sig forstyrrende i din hverdag, hvordan der opstod huller, hvor du opdagede at du ikke havde hørt hvad der blev sagt til dig, når tankerne var smuttet et andet sted hen, når der pludselig var gået fem minutter, hvor omgivelserne var forsvundet og tankerne kun var om eet andet menneske. Og ikke nok med det, så kildede det i maven og mundvigene havde det med at trække opad – helt ad sig selv.
Ved forelskelsen rammes vi af en momentan sindssyge, hvor intet negativt og upraktisk finder plads i relationen til den vi er blevet forelsket i. Der åbnes for tilladelse til “Hvad som helst” – endda ofte afgivelse
af vores fysiske skjold og naturlige blufærdighed, der måske oven i købet tillader seksualiteten at træde frem. Tilliden grænser til den mest naive tilstand vi næsten kan befinde os i og vi bobler og sprudler af energi, interesse og opmærksomhed. Et eventyr er i gang og ingen ved hvad det kan bringe med sig.
En fantastisk tilstand, der gør os nysgerrige og udfordrer alle vores personlige sanser og grænser.
Men det pokkers ved forelskelsen er, at den har det med at aftage. Energi- og tillidsniveauet vil i mange tilfælde aftage, når det umiddelbare forelskelsesniveau aftager – når vores nysgerrighed vokser og vi gennem opdagelser og erfaringer, pludselig kan få øje på ulemper og uenigheder. Disse erfaringer, giver vi gradvis tilladelse til at komme frem i vores bevidsthed. Heldigt og klogt kan man jo sige, da det er det der hedder realisme og virkelighed, der jo både er sund og nødvendig. Og det kan da også være disse erfaringer, der er med til at afslutte forelskelsens vidunderlige rus.
Heldigvis kan det også gå den anden vej, så vi måske netop forbliver i det åbne tillidsforhold og udvikler et partnerskab, af måske livsvarig karakter. Men det ændrer ikke på, at forelskelsen lægger sig og bliver meget mere usynlig. Det er faktisk temmelig trist, at den bliver sat så voldsomt til vægs, så det kan risikere at blive til det rene praktikfælleskab.
Foråret bør vække denne fantastiske tilstand ”forelskelsen” til live, når de første solstrejf rammer os, så vi gennem handlinger genfinder den spontanitet og lettere momentane sindssyge, der kunne få os til at danse rundt og være fjollede, købe blomster til den kæreste, et ekstra spontant kys med varm øjenkontakt, sende en sms, hvor der står det vildeste. Lad ikke alle de praktiske ting og uudtalte drømme stoppe for nærvær og kærlighed til livet og omgivelser.
Bring dig selv i spil – og husk at du skal leve i 100 år og at du skal blomstre mindst en gang om året i alle årene. Husk at du hver eneste dag lægger kimen til den næste blomstring, når du opsøger de omgivelser der kan bestøve dig til glæde og gejst.
Og gør det selv om det er 50 år siden du blev forelsket første gang. Lad forelskelsen komme til dig mindst en gang om året, dyrk dit parforhold og venskaber, vis din passion og værdsæt jeres fællesskab.
Og bring denne forårskådhed videre ud i dit liv, til dine børn, familie, venner og kollegaer. Lad forårets budskab med strålende farver og væksteksplosioner komme til udtryk, gennem handling og nærvær.
Velkommen til livets forår.