Jeg tror ikke at du kan finde en pædagog eller lærer, der i sin dagligdag med børn og unge ikke kan udpege det eller de børn, der er de mest udfordrede, hvor de allerede fra starten kan forudse og spotte, at de bliver en af de 6% – Ja – de 6% der dropper ud af skolen uden eksamen.
Og med de klassestørrelser vi har i dag, er det ca. 1-2 elever pr. klasse. Og bare for lige at perspektivere lidt – 4 skoler i Sorø by med 3-4 spor og 0.-9. klasse giver i runde tal 160 mennesker lige her i det lokale bysamfund. Og jeg ved jo godt at der er flere skoler i kommunen, men blot for at perspektivere lidt.
Det der skræmmer mig og gør et usigeligt indtryk, er at det er så forudsigeligt, at alle dem der er omkring os tillader at vi lever med den, for mig at se, temmelig store spildprocent.
Der har altid været nogle der ikke kunne tilpasse sig den virkelighed vi andre satser på, men at vi tillader, at så mange menneskers liv skal udsættes for vores og det offentliges omsorgssvigt er mig en gåde. Og husk lige, at der ud over barnet også er alle de pårørende, der også påvirkes af de udfordrede. Og ja, det kan ikke nægtes, at nogle er lidt længere om at lande i voksenlivet end andre – helt fint – men når de så kommer på det lokale jobcenter eller VUC, for at give den gas, så møder man fortravlede fagpersoner, der ikke kan høre hvad de udstødte siger og sidder med næsen i papiret for at lede efter hvilken kasse de hører til – og finder… ingen.
Og alt det de ikke kan – det skal de så kunne – for ind i en kasse skal de sgu – ellers er der ikke nogen hjælp eller støtte at hente. Og det er ligegyldigt for kassemesteren om der er diagnoser eller uvidenhed eller lavere intelligens.
Jeg synes jo at det er fint at man i det offentlige har afsat omkring 100 millioner af til arbejdet med de udsatte børn/unge, familier osv., men når jeg så kommer til at tænke på, at der er små 2500 grundskoler i Danmark, så kan jeg se en check på ca. 50.000 pr. skole. Så er der råd til 1-1,5 times professionel samtale pr. barn – pr. år.
Nå ja – jeg er jo ikke ekspert og selv om det skulle være 5 gange så meget, så forslår det som en skrædder i helvede.
Jeg ville da umiddelbart synes at der har sneget sig fejl ind i hele begrebet “skole”, hvor det jo skulle handle om at alle elever skal forberedes til videre uddannelse, der skaber selvforsørgelse og mennesker der er fri af offentlig forsørgelse – og ikke nok med det – der skal da også helt grundlæggende skabes gode fædre og mødre, kollegaer og kærester, der véd hvad respekt og økonomisk ansvar er for nogle størrelser – mennesker i balance – eller er jeg helt galt på den ?
Mon ikke vi alle ville komme lidt bedre ud af hele det roderi vi har skabt gennem de sidste 20-40 år, hvis vi genovervejede vores indsats med udgangspunkt i noget så simpelt som ordet “rimelighed”.
Det er rimeligt at vi står op ad sengen, rimeligt at vi rydder op efter os, rimeligt at vi deltager i daglige gøremål, rimeligt at vi passer vores arbejde, rimeligt at vi passer på vores natur, rimeligt at vi passer på de svage gamle og svage børn, familier… Rimeligt at vi taler ordentligt og tier stille når der undervises. Rimeligt at det er forældrenes ansvar at børn gør det de skal, rimeligt at man formår at kunne tale sammen … eller… Hvorfor sidder der ikke en psykoterapeut fast placeret på folkeskolen eller VUC, så børn, unge, forældre og lærere kan lære at tale med hinanden – også når det er svært og nødvendigt.
Der er så meget konfliktskyhed i hele det ledelsesansvarlige udviklingssystem, så hele den menneskelig faktor er gået fløjten, så ansvarsfralæggelse og selvforherligelse og tavshed bliver hverdag med stadigt flere og flere syge, stressede, utilpassede og triste mennesker til følge.
Det gør mig trist og forarget ud over alle grænser, når jeg gentagende kan konkludere at følgende sætning – set med mine øjne – er sandheden i dagens Danmark:
“Hvis du bare nøjes med at gøre, hvad man med rimelighed kan forvente – Så er du langt bedre end de fleste” – Kan du se pointen 😉
Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det – Og dog…
Jeg tror ikke at du kan finde en pædagog eller lærer, der i sin dagligdag med børn og unge ikke kan udpege det eller de børn, der er de mest udfordrede, hvor de allerede fra starten kan forudse og spotte, at de bliver en af de 6% – Ja – de 6% der dropper ud af skolen uden eksamen.
Og med de klassestørrelser vi har i dag, er det ca. 1-2 elever pr. klasse. Og bare for lige at perspektivere lidt – 4 skoler i Sorø by med 3-4 spor og 0.-9. klasse giver i runde tal 160 mennesker lige her i det lokale bysamfund. Og jeg ved jo godt at der er flere skoler i kommunen, men blot for at perspektivere lidt.
Det der skræmmer mig og gør et usigeligt indtryk, er at det er så forudsigeligt, at alle dem der er omkring os tillader at vi lever med den, for mig at se, temmelig store spildprocent.
Der har altid været nogle der ikke kunne tilpasse sig den virkelighed vi andre satser på, men at vi tillader, at så mange menneskers liv skal udsættes for vores og det offentliges omsorgssvigt er mig en gåde. Og husk lige, at der ud over barnet også er alle de pårørende, der også påvirkes af de udfordrede. Og ja, det kan ikke nægtes, at nogle er lidt længere om at lande i voksenlivet end andre – helt fint – men når de så kommer på det lokale jobcenter eller VUC, for at give den gas, så møder man fortravlede fagpersoner, der ikke kan høre hvad de udstødte siger og sidder med næsen i papiret for at lede efter hvilken kasse de hører til – og finder… ingen.
Og alt det de ikke kan – det skal de så kunne – for ind i en kasse skal de sgu – ellers er der ikke nogen hjælp eller støtte at hente. Og det er ligegyldigt for kassemesteren om der er diagnoser eller uvidenhed eller lavere intelligens.
Jeg synes jo at det er fint at man i det offentlige har afsat omkring 100 millioner af til arbejdet med de udsatte børn/unge, familier osv., men når jeg så kommer til at tænke på, at der er små 2500 grundskoler i Danmark, så kan jeg se en check på ca. 50.000 pr. skole. Så er der råd til 1-1,5 times professionel samtale pr. barn – pr. år.
Nå ja – jeg er jo ikke ekspert og selv om det skulle være 5 gange så meget, så forslår det som en skrædder i helvede.
Jeg ville da umiddelbart synes at der har sneget sig fejl ind i hele begrebet “skole”, hvor det jo skulle handle om at alle elever skal forberedes til videre uddannelse, der skaber selvforsørgelse og mennesker der er fri af offentlig forsørgelse – og ikke nok med det – der skal da også helt grundlæggende skabes gode fædre og mødre, kollegaer og kærester, der véd hvad respekt og økonomisk ansvar er for nogle størrelser – mennesker i balance – eller er jeg helt galt på den ?
Mon ikke vi alle ville komme lidt bedre ud af hele det roderi vi har skabt gennem de sidste 20-40 år, hvis vi genovervejede vores indsats med udgangspunkt i noget så simpelt som ordet “rimelighed”.
Det er rimeligt at vi står op ad sengen, rimeligt at vi rydder op efter os, rimeligt at vi deltager i daglige gøremål, rimeligt at vi passer vores arbejde, rimeligt at vi passer på vores natur, rimeligt at vi passer på de svage gamle og svage børn, familier… Rimeligt at vi taler ordentligt og tier stille når der undervises. Rimeligt at det er forældrenes ansvar at børn gør det de skal, rimeligt at man formår at kunne tale sammen … eller… Hvorfor sidder der ikke en psykoterapeut fast placeret på folkeskolen eller VUC, så børn, unge, forældre og lærere kan lære at tale med hinanden – også når det er svært og nødvendigt.
Der er så meget konfliktskyhed i hele det ledelsesansvarlige udviklingssystem, så hele den menneskelig faktor er gået fløjten, så ansvarsfralæggelse og selvforherligelse og tavshed bliver hverdag med stadigt flere og flere syge, stressede, utilpassede og triste mennesker til følge.
Det gør mig trist og forarget ud over alle grænser, når jeg gentagende kan konkludere at følgende sætning – set med mine øjne – er sandheden i dagens Danmark:
“Hvis du bare nøjes med at gøre, hvad man med rimelighed kan forvente – Så er du langt bedre end de fleste” – Kan du se pointen 😉