“Børn skal lære at mestre livet” var én af de overskrifter der tonede frem på mediehimlen i den sidste tid.
Big surprice – Og jeg må indrømme at jeg faktisk bliver indædt vred et øjeblik, men falder så ned og skynder mig at undskylde at vi jo som helt almindelige voksne jo slet ikke har set det komme og at vi jo derfor – meget fornuftigt – selvfølgelig skal til at være opmærksomme på denne store udfordring. Det er på mange fronter en mega stor nyhed, da det jo helt sikkert betyder at vi skal til at have mere uddannelse, til både pædagoger og lærere, så børn kan få den viden når de bliver opbevaret i daginstitutionerne og skoler, hvor livsmestring måske skal være en del af et skemalagt tidsrum. Dejligt med de faste rammer og forudsigelighed. Måske skal der også en helt ny skolereform til for at få denne fine hensigt ind i den helt rigtige kontekst (lad os nedsætte en kommission) – så skal børnene nok blive solide dygtige gode samfundsborgere der kan “mestre livet”.
Det er nu så skønt og trygt at jeg som forælder kan mærke hvordan staten og samfundet, på så betryggende vis, tager sig så fint af mit afkom, så jeg kan koncentrere mig om at passe mit job og medvirke til at få statens finanser til at balancere. Der er jo et forfærdeligt svind i statskassen, som nogle slemme forbrydere fra fremmede lande har smuglet ud af landet. Så vi har travlt som borgere i dette fine trygge og velordnede land. Så jeg skal nok sørge for at der kan komme nogle penge i kassen så vi kan få fyldt statskassen op igen, så vi kan betale vores nye tiltag. Det er jo en fornøjelse og en stor ære at være med til at få vores lille land til at hænge sammen. Og måske det jo så netop bliver en ny og storslået tid vi kan gå i møde, når vores børn kan lære at mestre livet.
Der er nu noget fantastisk over denne nye opdagelse.
Mine damer og herrer – Jeg håber at i kan høre min voldsomme sarkasme i dette foranstående skriv. Men jeg synes altså at det bliver mere og mere pinligt at kigge på og lytte til. De menneskelige værdier er til forhandling med udgangspunkt i penge. Forældreskabet er beskåret til en pasningsordning. Danmarks sikring af indtægter forvaltes og passes af mindst 2000 for lidt ansatte i Skat, så forbrydere og svindlere kan æde vores land op indefra. Vi placerer udsatte mennesker i opbevaringer frem for behandlinger. Kommunerne lyver for borgerne for at spare penge. Hvorfor pokker finder vi os egentlig i så uendelig dårlig livsmestring, statsforvaltningsmestring ??? Næsten 50 % ægteskaber opløses – hvilken elendig familiemestring. Og vores gamle får en åbenlys modbydelig umenneskelig behandling, hvor Sosuer og sygeplejersker græder når de tager hjem over det åbentlyse omsorgssvigt de er deltagere i hver eneste dag.
Vil vi fortsat kunne sige at vi har gjort hvad vi kunne, så skal der dælme ske noget mere og andet end det der sker lige nu. Jeg har lært, at hvis vi bliver ved med at gøre mere af det der ikke virker, så virker det ikke bedre af den grund.
Enhver god, dygtig og fornuftig forretningsmand ved det følgende med sikkerhed: Der skal bruges penge for at tjene penge. Og det er indiskutabelt.
Men det eneste der sker i vores lille land er at vi skal spare og spare. Jamen fint så. Så lad os fjerne alle de mange støtteforanstaltninger til fritidsprojekter eller klassiske orkestre, tv-stationer, politiske partier – pengene er der simpelthen ikke… Lad falde hvad ikke kan stå. Og brug pengene til at ansætte skatteinddrivere eller nogle der kan handle og reagere på whistleblowers, så kommer der jo penge i kassen. Eller i det mindste kan det være at nogle af de penge vi som borgere leverer til kassen kan blive i kassen til at betale for de ting vi gerne vil have skal fungere.
Det er så åbenlyst, at vi er til grin for vores indsats i samfundet, når overskrifterne styres af svindlere og forbrydere, der nyder godt af de penge vi alle sammen knokler for at sende ind i statskassen. Taler mennesker ikke længere sammen…, er der ikke nogle der kan orkestrere en bedre og mere rimelig tone i mellem mennesker, så der kan findes plads til ægte sund livsmestring ? Men nej – Vi sætter os bag skærmen og brokker os over alt muligt og umuligt. Jeg er rystet over at det kan være den store nyhed at børn skal lære at mestre livet, når hele omgivelsen handler om svindel og humbug omgivet af offentligt omsorgssvigt og pinlig adfærd.
Og tænk engang – der er vidst en kommune der har besluttet at indføre privatbudget på skoleskemaet. Der er jo så mange der havner i luksusfælden…
Ja – lad os lære vores børn at mestre livet – Måske vi snart skal holde ansvarlige ansvarlige, hvis nogen kan finde ud af hvem de er.