Carsten Fabricius

En god samtale kan ændre alt!

Ny bog om RBL !!!

“Kan du høre hvad jeg tænker ?” – Skrevet af Carsten Fabricius og Denise Lykke Fabricius.

Kan du høre hvad jeg tænker ?
En bog der handler om hjælp, både som Hjælper og som Hjælpmodtager, med udgangspunkt i RBL – Relationsbaseret Ledelse®

Carsten Fabricius har gennem mere end 25 år samlet på oplysninger om hvad klienter har tilkendegivet og oplevet som hjælp og skabt metoden og tænkningen i RBL. Tænkningen vinkler opfattelsen af hjælp, så den bliver nyttig og tryg, med udgangspunkt i at forstå, hvad en Hjælpmodtager har brug for, for at livet kan lykkes.

Hensigten med denne bog er, at gøre dig dygtigere som Hjælper for dine børn, din familie, din kæreste og ven, dygtigere som professionel og kollega, men ikke mindst dygtigere Hjælper for dig selv som det menneske du ønsker at være.

En tilladelse til at køre, når trafiklyset er grønt, er forståelig og klar, og som en selvfølge er det en stop-ordre, når det lyser rødt.
Når du ringer på en dør, og døren bliver åbnet, vil det være naturligt for de fleste, at afvente et “kom indenfor”, inden de træder ind ad døren … Dette er grundreglen i “Hjælpekunsten”. Uden invitation, er du ikke Hjælperen.

At blive budt indenfor i en dialog er afgørende for, om du får mulighed for indflydelse – om du overhovedet vil blive betragtet som “Hjælper” eller om du blot bliver “forstyrrende støj”.

Hvis vi som Hjælpere gør vores arbejde ordentligt, vil Hjælpmodtageren komme til at føle sig presset. Det er fuldstændigt obligatorisk, da forandringer kræver både mod og smerte, tumult og angst, frustration og vrede og alt hvad du i øvrigt selv kan komme i tanke om.
Og lige præcis alt det skal en Hjælper kunne hjælpe med gennem forberedelse og omsorg – det er i virkeligheden vigtigt at bekræfte og forstå, at det gerne må, og måske endda skal, gøre ondt og kunne mærkes. Det kan nemt forsvinde i alt det andet kaos, men det er så godt og vigtigt.

Når det menneske, du forsøger at nå med din stemme, tilsyneladende ikke hører efter hvad du siger, så er det som regel, fordi du måske ikke siger noget i en kvalitet, der er værd at lytte efter…

Hjælp er ikke noget man “får”, hjælp er noget man “tager”.

Forandring er et tilvalg.

Bogen kan købes/bestilles hos alle boghandlere i Danmark og de fleste online bookstores. Den kan også bestilles ved at sende sms til 60688080 og du vil herefter modtage informationer om betaling etc. Ved SMS-bestilling koster bogen inklusiv fragt 220,- kr. SMS-bestilling er det hurtigste.’

GOD FORNØJELSE !

Det siger klienterne

Carsten, du får min allerbedste og varmeste anbefaling. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Du hjalp mig, i en meget svær periode, da jeg fik angst. Du er utrolig dygtig, meget omhyggelig og tør og udfordre en.

Du stiller spørgsmål, der godt kan gøre lidt ondt, men de er nødvendige, for du lader dig ikke nøjes med et ja eller nej.

Du er oprigtig bekymret, og du var der for mig hele vejen. Jeg var meget tryg.

Du gav mig nogle rigtige gode værktøjer, som har hjulpet mig videre.

Jeg er dig evig taknemlig, og vil til hver en tid, anbefale dig 🙂⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Irene Jensen

Kan kun anbefales har hjulpet mig rigtig meget, jeg er blevet mere bevist om hvad jeg kan og vil finde mig i……….siger fra når der er noget der ikke er godt for mig
Tusinde tak for du hjælper mig😊 det er din hjælp der gør det🤗

Karin Nielsen

Anmeldelse af Carsten Fabricius Psykoterapeut:

Carsten kan kun få min varmeste anbefaling, for Carsten er ægte unik person. Han er virkelig dygtig, behagelig, spørgende, omhyggelig, enestående og man kan mærke han bekymrer sig om en. For ham er det ikke pengene, han gør det fordi han brænder for det og det kan man mærke. Han bliver din klippe igennem forløbet.

Han gør det for din skyld, for han ønsker virkelig at hjælpe dig med, at blive en bedre udgave af dig selv og han har lyst til at hjælpe dem som gerne vil hjælpes.

Han koster mange penge, men man modtager mere end fuld valuta tilbage, han giver så meget tilbage, at han er hver eneste krone værd. Han skriver at man får en times samtale og den giver han, men giver gerne 5 min mere, hvis der er brug for det. Han giver sig selv.

Han tør stille spørgsmål, udfordrer en og han går helt ind til benet, han går længene end bare at puste på ens sår. Han sætter heller ikke bare plaster på ens sår, han graver efter betændelsen. Det gør han, fordi han er så skrap og har indsigt til at vide, hvordan han kan hjælpe en. For Carsten er det ikke et arbejde, det er en passion.

Eks. Jeg sidder hos Carsten og fortælle at jeg er ude og går på en sti, solen skinner, jeg sparker til en sten, jeg møder forskelige mennesker på stien, jeg hører fuglene synge, hopper over en gren, ser bladene bevæge sig let i vinden og lige pludselig dukker der en kæmpe flod op, som jeg ikke kan se hvordan jeg kan komme over. Der går ingen vej rundt om den og den er for er bred og dyb og der er meget stærk strøm…… Nu har jeg en forventning om at Carsten skal hjælpe mig med at bygge en tømmerflåde, give mig værktøjet til at få hugget tømmer, finde reb osv.

Men nej….Carsten siger: ”Anette, den sten du sparkede til, der vil jeg gerne lige tilbage til”….Hvad ???

Her troede jeg, at vi skulle snakke om hvordan jeg kommer over floden, men nej, Carsten går efter grunden til problemet og hopper ikke over hvor gærdet er lavest.

Derfor er Carsten en unik psykoterapeut.

Anette Christensen

Utrolig dygtig og meget kompetent. Kan absolut anbefales.

Jessie Lykke Birch

Kan kun sige, at jeg i fuld gang med forandringer, og det takket være Carsten! Uden hans samtaler, var jeg sunket længere ned 🙏❣️

Christina Vinkel Krøger

5 stjerner og en varm anbefaling. Med varme, empati og respekt følte vi os trygge og i meget kompetente hænder hos dig. Du lever fuldt ud op til dit slogan: En god samtale kan forandre alt! Et personligt råd til andre, der har brug for forandring: Vent ikke … idag er bedre end i morgen.
Else Rasmussen

Kære Carsten, jeg kan næsten ikke få armene ned, jeg er så dybt taknemmelig for hjælpen til Maj-Britt. Efter at have været i behandling hos dig i de sidste ca. 4 mdr. er der sket en kæmpe forandring. Hun kan nu køre med offentlige transportmidler uden at være nødt til at tage en lille én for at dæmpe angsten. Hun tager ansvar for sit liv, hun tager fat i problemer som hun før har skøjtet henover som noget uvedkommende. De værktøjer du har givet hende virker i allerhøjeste grad. Jeg ved at der kan komme tilbagefald, men for hver dag der går stiger optimismen. Så efter over 10 år med problemer ser jeg lyst på fremtiden. Kæmpeknuzzer til dig
Käthe Emilie Freltofte Hansen

Kan på det varmeste anbefale Carsten. Jeg brugte Carsten i en svær tid i mit liv. Og han gav mig mange perspektiver og værktøjer som var rigtige gode og arbejde med og som hjalp mig rigtigt meget! Kan på det varmeste anbefale Carsten!

Mads Andersen

Vil til enhver tid give Carsten de varmeste anbefalinger. Han har givet min virksomhed et kæmpe boost på grund af sin rådgivning! Tak Carsten!
Morten Holme Lindberg

Kan varmt anbefale Carsten. Meget dygtig. Er så glad for at jeg kørte op til ham. Har virkelig fået det godt igen.
Dorte Jensen

Det har været en særdeles positiv oplevelse at være hos dig. Det har givet mig rigtig meget og givet en god forståelse af mig selv.
Preben Møller

En god samtale kan forandre alt !

… og så handler det om at tillade at begreberne ”terapi” og ”samtale” kan få lov at gå hånd i hånd på mange forskellige planer, at anerkende at vi som mennesker gennem alle tider har betragtet samtalen som en nødvendig og vigtig del af det mentale livs udvikling…

Alt for mange overser det faktum, at samtaler er dén allervigtigste sundhedsfaktor – Din mentale sundhed er den vigtigste af dem alle…

Hvad med et personligt eftersyn, hvor du tjekker hvordan du, dit ægteskab, forældreskab og børnene har det…?

Mange har alt for travlt og er fyldt op med alt det de skal nå – Får stress og andre livsstilssygdomme og kunne med fordel omprioritere i hverdagen! – Men ved du hvordan det kan gøres på en måde som lige præcis fungerer for dig ?

Samtaler kan som regel altid føre til nye og spændende måder at se hverdagen på og få lidt mere ud af tiden og tilværelse.

Vi griner af amerikanerne på film der har deres egen terapeut…, men faktisk er de langt fremme. tænk dig, din helt egen sparringspartner, der upartisk og ærligt hjælper dig med at tage dine beslutninger i alle dine vanskelige og vigtige øjeblikke… Her er der ikke noget i klemme og det er tilladt at være til stede i alle stadier af dit mentale liv… Det handler jo ikke kun om at stå glad ud af sengen – det handler om at blive ved med at være glad hver eneste morgen du står op.

Mange tror – ofte fejlagtigt – at familien og parforholdet nok skal holde “for det er der jo”, midt i alt det andet, men sådan er det desværre ikke altid.

Travl hverdag med udfordringer og mange ting skal være i orden og fixes i en fart, så livet er til at overskue – men hvad med familien, parforholdet og børnene – det mest sårbare og ofte den vigtigste del vores hverdag ??? –  Skal det også bare fixes i en fart, eller skal det “bare” have lov at vente som sidste prioritet ???

Som oftest forsvinder problemer og udfordringer ikke af sig selv. De vil være der selvom der ikke tales om dem – og nye problemer kommer til, som også skubbes væk og bliver til sidst en for tung byrde – At rydde op med jævne mellemrum virker faktisk rigtig godt.

At indgå i et forløb med mig, indeholder nogle faste punkter, der skal bringe dig hurtigt og sikkert igennem dine udfordringer.

Ved første møde holder vi en “forsamtale”, der bruges på at afklare hvilken opgave du ønsker at bruge mig til – og samtidig giver det dig mulighed for, at undersøge om du er tilpas med dit valg af terapeut og at du har tillid til at vi kan samarbejde om dine udfordringer.

I det følgende vil vi sammen finde frem til værktøj og måder hvorpå du kan angribe din udfordring og forandringsproces, der inden næste samtale kan prøves af i den udstrækning du finder det muligt.

Vi vurderer sammen hvornår vi skal ses igen, da det er meget individuelt hvad den enkelte har brug for. Jeg anser det for væsentligt, at hver eneste samtale skal være vigtig – og alle samtaler vil indeholde opfølgning på om du har nået dine mål, eller hvad der har forhindret dig, så vi sammen kan gå på jagt efter det gode resultat og den forandring eller udvikling du ønsker.

Hver eneste samtale skal meget gerne sende dig videre med eftertanker og en fornemmelse af at du kommer ud af døren et andet sted end der hvor du kom ind.

“Lige meget hvor meget du kigger væk, vil dét, der ér, blive ved at være…! – Men kigger du på dét og vender og drejer det, kan det ofte forandres…”

Derfor er samtalens kunst nødvendig, når du vil skabe et liv, en familie eller en virksomhed med god forståelse for de vigtige og centrale ting.

Relationsbaseret Ledelse®

RBL-Samtaler & psykoterapi giver dig muligheder for at ændre i en lang række af udfordringer:

  • Stress.
  • Angst
  • Depression.
  • Lavt selvværd. 
  • Forældrerolle. 
  • Sorg & krise. 
  • Tristhed. 
  • Jalousi.
  • Skilsmisse håndtering. 
  • Teenagers- & Tweens problematikker.
  • Sammenbragte familiers udfordringer.
  • Parforhold. 
  • Seksuelle problemer og sexualitet.
  • Seksuelle overgreb.
  • Eksamensangst.
  • Fobier.
  • Vredeshåndtering. 
  • Misbrug.Ramt af fysisk eller psykisk vold. 
  • Børn og samvær. 
  • PTSD. 
  • Fobier. 
  • Ensomhed.
  • Skam- og skyldfølelse. 
  • Samarbejdsudfordringer.

Klinik

Behandlerhuset i Sorø

Nørrevej 3, 4180 Sorø

Ring eller sms